Povl Dissing & New Jungle Orch.

Posted Sep 17th 2016

Et unikt samarbejde mellem den folkekære sanger, Povl Dissing, og New Jungle Orchestra kan opleves under en tourne i september og november.
Gammelt og lykkeligt samarbejde genoptages
I 2015 genoptog Povl Dissing og Pierre Dørges New Jungle Orchestra et gammelt samarbejde, da de optrådte sammen i Koncertkirken. Musikerne mødtes første gang i Østre Gasværk i 1987, og samarbejdet kulminerede i 1996 med udgivelsen af albummet Zoo Sange med musik af Irene Becker til tekst af Vagn Lundbye.

Repertoiret vil bl.a. bestå af et udsnit af sangene fra "Zoo Sange" sammen med bl.a. C.V. Jørgensens ”Blåt blod til alle på Blågårds Plads” og Per Nørgaards ”Vedis Vuggevise” til tekst af Johannes V. Jensen og mange flere.
Line-up
Povl Dissing/vokal, Pierre Dørge/dir.& guitar, Gunnar Halle/trp, Jakob Mygind/sax, Anders Banke/klarinet & sax, Kenneth Agerholm/trb, Irene Becker/piano, Thommy Andersson/bas, Martin Andersen/dr